Micro-needling

Filler og botox behandling hos Kosmetisk Klinik på Frederiksberg, København

Microneedling med X-Pen

Hvad er microneedling?

Microneedling er en ideel behandling til dig med akne-ar, strækmærker, fine linjer, store porer eller som ønsker en effektiv anti-age løsning.

Behandlingen udnytter hudens naturlige evne til at hele sig selv efter små skader.

Ved hjælp af en  X-Pen, som er et elektrisk stempel, og som med mange små, fine nåle penetrerer huden i en varierende dybde på 0,5-2,5mm, skabes der kontrollerede mikroskopiske prikker i hudens øverste lag.

Dette stimulerer hudens regenerering og fornyelse.

Når huden “skades”, går den straks i gang med at reparere sig selv. Produktionen af kollagen og elastin øges markant, hvilket hjælper med at udglatte huden, reducere ar, strækmærker og fine linjer, samt give en frisk og ungdommelig glød.

Hvem er microneedling med X-Pen egnet til?

X-Pen microneedling er en fantastisk behandling for dig, der ønsker at forbedre akne-ar, strækmærker, fine linjer, rynker, pigmentforandringer og grov hudstruktur (forstørrede porer). Behandlingen booster hudens fornyelse og giver en glattere og mere ensartet hud.

Hvem bør undgå X-Pen?

Behandlingen er ikke egnet for personer, der har tendens til at danne tykke ar (keloid), har aktive hudinfektioner, er gravide, tager aknemedicin eller er i stærk blodfortyndende behandling.

Kontakt os gerne for en uforpligtende konsultation, så vi kan vurdere, om X-Pen er den rette behandling for dig!

Hvordan udføres en micro-needling behandling?

Der er afsat 30 minutter til din behandling, hvor vi starter med at rense dit ansigt grundigt med en antibakteriel væske. Derefter påfører vi en eksklusiv serum med exosomer, som påføres inden micro-needling af huden, for at stimulere kollagensyntesen og fremme helingsprocessen. Exosomer spiller en vigtig rolle i cellefornyelse og hudens sundhed.

Vi arbejder med to serummer, der tilpasses din huds behov:

Skin Glow Complex – Denne serum kombinerer lysnende ingredienser og kraftfulde antioxidanter, der hjælper med at genskabe en strålende, ensartet hudtone.

Nutri Complex – Perfekt til at revitalisere træt hud og genskabe dens ungdommelige struktur ved at styrke hudcellerne på et dybt niveau.

Behandlingen giver din hud et fornyet og frisk udseende.

Efter behandling med microneedling

Behandlingen kan føles en smule ubehagelig undervejs, men det varer kun få minutter. Efter behandlingen vil huden typisk være rød, og du kan opleve en let afskalning samt en følelse af solskoldning i det behandlede område. Dette forsvinder gradvist. I sjældne tilfælde kan der opstå små blå mærker.

Efter behandlingen smøres huden med vores anbefalede serum, GF20, for at fremme helingen. For at undgå at tilføre huden bakterier er det vigtigt at holde sig fra træning, sauna og aktiviteter, der forårsager sved, samt at have god håndhygiejne ved berøring i ansigtet. Eventuel brug af cremer skal drøftes med din behandler. Makeup må ikke anvendes i de første 24 timer.

Det er også vigtigt at undgå sol og beskidte miljøer, som havearbejde og rengøring. Husk daglig brug af SPF 30-50 for optimal beskyttelse!

Efter et par dage vil rødmen aftage, og huden kan føles lidt tør. Inden for 3-4 dage ser din hud helt normal ud igen, men med en fornyet glød.

For det bedste resultat anbefales 3-5 behandlinger med 4 ugers interval, afhængigt af din hud og problemstilling.

Effekt af behandlingen.

Microneedling med X-Pen stimulerer hudens naturlige produktion af kollagen og elastin, hvilket giver en fastere, glattere og mere ungdommelig hud. Behandlingen er særligt velegnet til dig, der ønsker at reducere ar, ujævn hudstruktur eller pigmenteringsproblemer.

For at opnå de bedste resultater anbefales en serie af behandlinger, typisk 3 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum, alt efter din hudtype og de problemområder, der behandles.

Lad din hud få fornyet glød og fasthed med en skræddersyet behandlingsplan!

Micro-needling med x-pen

DKK 1500,- Første behandling

Micro-needling med x-pen

DKK 3000,-For 2 behandlinger

Micro-needling med x-pen

DKK 4000,-For 3 behandlinger

Kombi behandling med micro-needling og Ejal40 skinbooster

2800,- (normalpris 3000,-)